Invitation: Nytårskur med fine gevinster

INVITATION TIL VORES MEDLEMMER
Lørdag den 11. januar kl. 14.30 holder Tunø Kunst Kultur NYTÅRSKUR i Ølykkecenteret på Tunø.
Her fortæller bestyrelsen om, hvad vi arbejder på i øjeblikket, udsigterne for 2020 og skitserer vores spændende planer for fremtiden.
Vi trækker også lod, blandt alle vore medlemmer, om fire kunstværker, som foreningen har erhvervet i 2019.

 

Det drejer sig om:

 

 

 

 

 

 

 

– en unik bronzefigur, til ophængning, udført af skulptøren Søren Dujo Løvstrøm fra Frøstrup i Thy.
– et indrammet oliemaleri, 50 x 50, med nonfigurative abstraktioner af billedskaberen Bent Eggert fra Tunø.
– en humoristisk skulptur på brosten af keramikeren Flemming Hald Nielsen fra Rude Strand.
– et indrammet tryk af tejster på søkort lavet af maleren Malene Klint Vejlby fra Faaborg.
De heldige vindere får direkte besked og bliver nævnt her på siden.
På gensyn, held og lykke i lodtrækningen og glædeligt nytår til alle.