Om

Tunø Kunst Kultur er en frivillig forening med lokal forankring.

Vi favner bredt, når emnerne er kunst, kunsthåndværk, andre kulturelle aktiviteter, folkeoplysning og iværksætteri. Foretrækker du at kigge, lytte og lære, eller har du kunst, kunsthåndværk, husflid, sang, film eller anden kulturel egenproduktion som hobby eller arbejde, så håber vi at se dig i vores netværk.
Vi vil søge at lukke det kreative Tunø op for omverdenen ved at øge kendskabet til Tunøs palette af kunst og kultur, og vi vil udvikle den. Samtidig vil vi arbejde for at trække kreative kræfter til Tunø – fx som udstillere og iværksættere – og vi arbejder på at skaffe bedre udstillingsmuligheder, mulighed for arbejdsophold i refugium, værksteds- og undervisningsfaciliteter til os og vores netværk. Vi vil brande Tunø, som en oase for alle med kreative ambitioner og interesser, og vil understøtte iværksætteri på Tunø inden for kunst og kultur. Foreningens primære informationsværktøj er denne hjemmeside. Vi findes også på Facebook Tunø Kunst Kultur.

Tunø Kunst Kultur blev stiftet 7. august 2018 med et bestyrelsesteam og vedtægter. Der bliver løbende tilknyttet arbejdsgrupper til de projekter, der afspejler vores målsætninger.

TUNØ KUNST KULTUR er en frivillig forening, hvor bestyrelsesteamet og vores hjælpere arbejder ulønnet for fællesskabet. Medlemskabet finansierer foreningens drift, dvs. internet, kopiering, bankgebyrer, og evt. indkøb af kunst til udlodning.

Workshops og udstillinger skal økonomisk hvile i sig selv.

Gennem dit medlemskab får du adgang til vores workshops, udstillinger og andre arrangementer på Tunø til en billigere pris end ikke-medlemmer. Som udstiller eller sponsor vil du få PR her på vores hjemmeside og facebooksiden Tunø Kunst Kultur.

Udstillinger, workshops og events skal som minimum hvile i sig selv. De direkte udgifter hertil betales af udstillere, deltagere og gæster.

TUNØ KUNST KULTUR har ambitioner om at afvikle større events og etablering af et kulturhus på Tunø med værksteder, udstilling, refugium etc. Vi er taknemlige for for din hjælp eller økonomiske støtte. Husk, at når du støtter os, så støtter du Tunøs kreative udvikling, egenproduktion, iværksætteri, turisme og bosætning.