Montmartre 2019 i fuld gang
19. juli
Montmartre på Tunø er i fuld gang. Den flotte kulturevent begyndte i dag og slutter søndag over middag. 35 kunstnere fra nær og fjern er kommet til Tunø for at være med.
Bag begivenheden står Tunø Kunst og Kultur, der har til formål at fremhæve øens kulturelle værdier, samt kunstneren og galleristen Bent Eggert.
Det er tredje gang arrangementet finder sted. Kunstnerne udstiller deres værker, og en stor del af dem maler eller producerer i de tre dage, Montmartre finder sted.
Foruden malere er der kunstnere, som arbejder med bronzestøbning, trækunst med motorsav, keramik, pileflet, håndhuggede stenskulpturer, øl-brygning – Montmartre har fået sit eget lokale ølmærke – tøj- og tekstilkunst m.m.
Da Montmartre første gang blev afviklet var det med ni kunstnere. Sidste år var det 26 og i år altså 35.
Mange af øens gæster, turister og fastboende besøgte de spændende aktiviteter i dagens løb og bidrog med godt humør og ros til kunstnerne, som beredvilligt fortalte om deres passion.
Se billeder fra de spændende dage her under (klik på billederne, hvis du vil de dem i stor udgave):