Birks eventyrlige rejse gennem Europa
En drabelig rejse fra kimberland til Rom først som hævngerrig og blodtørstig kriger ned gennem Europa, senere som husslave hos en rigmand i Rom og til slut som fredselskende flygtning tilbage til hjemlandet for at blive genforenet med sin store kærlighed.
Det er den eventyrlige rejse, som bedstefar Birk fortæller om til sit barnebarn, da han mange år senere øser ud af sin farverige fortid.
Eventyret blev levendegjort lørdag og søndag i Tunø skoles gymnastiksal af Jakob Kirkegaards spændende dukketeater Spektaklo.
De velbesøgte forestillinger for for børn i alderen 8 til 110 år faldt i rigtig god jord. Med primitive rekvisitter og en flot fortællerevene fangede Kirkegaard i høj grad publikums opmærksomhed, og der var kun ros og klapsalver til dukkeføreren, da forestillingen sluttede.
Arrangementet var det første af en serie på fire, som Tunø Kunst Kultur står bag i juli måned. Den kommende weekend gælder det en auktion over plakater fra Tunø Festival levetid . Auktionen finder sted søndag i gymnastikalen med mulighed for gennemsyn lørdag samme sted.