Hans navn det står med prikker…
Det er ikke et gækkebrev. Men alligevel… hans navn det står med prikker. Ikke som en forkortelse, men som et udtryk for, at det ikke skal være et navn – hans navn – som forstyrrer oplevelsen af den kunst, som betragteren ser på.
Ud over prikkerne – der er tre af dem – kan man også se en kryptisk forkortelse i billedets nederste højre hjørne. MAV. Maleren af Verden. Det er den betegnelse, som Erik Lindberg gerne ser brugt om sig, når han skal omtales, og når han præsenterer sig selv.
Og det gjorde han så eftertrykkeligt på Tunø i dagene 10. – 14. oktober, hvor han både holdt foredrag og lagde grunden til hans seneste storværk i en serie på fire, som på hans skæve facon skildrer forløbet fra fødsels til død. To af værker med henholdsvis Anne Marie Helger og Ole Thestrup som hovedmotiver var medbragt til Tunø og naturligvis udstillet i skolens gymnastiksal, hvor foredraget fandt sted lørdag, som Lindbjerg lagde stor vægt på at understrege: Det er ikke sikkert, det er det helt færdige. Nye deltaljer kan komme til oven den i forvejen enorme detaljerigdom, som præger hans billeder. Aldrig færdig – Altid på vej … som de siger Norge.
I det levende og underholdende foredrag afslørede han bl.a. hvordan han sprængte sin livsbane fra gode faste jobs som lagerchef, succesrig bamsesælger og meget mere til en fattig og ussel tilværelse som flaskesamler, når der manglede kontanter til farver og lærreder i det, han i stedet gjorde til sit altoverskyggende livsprojekt: Kunstner og Maler af Verden. Autodidakt uden ambitioner om at blive millionær, men med et mål om aldrig mere at kede sig og i stedet give sin kommentar til verden og tilværelsen ved hjælp af pensler og farver.
“Livets lys” kalder han sin billedserie, og i forlængelse af foredrag satte han de første penselsstrøg på et stort hvidt lærred som begyndelse på det værk, der skal være nummer et i serien. Han arbejder ikke kronologisk med det billedemæssige livsforløb, som det værkerne med Helger og Thestrup illustrerer, men det er meget symbolsk, når det var en deminutiv tændstik, som blev det første motiv på det store lærred. Det er den tændstik, som Lindbjerg sætter til at tænde livets lys for den lille pige, som er med til at illustrere tilværelsen start.
Maleren af Verden er ikke en mand af få ord, når han først får begyndt og springer omkring på scenen foran sige værker. Han forklarer og udpeger de ofte næsten skjulte detaljer i billederne, og ikke kun efter foredraget lørdag, men også søndag, mandag, tirsdag og onsdag, mens han fortsatte arbejdet på værket.
Der var åbent hus i gymnastiksalen alle dagene, og masser af turister og tunboere slog et slag forbi for at se hans kunst, få en snak og se ham med penslen i farvepaletten. Erik Lindberg var meget glad og tilfreds med den store interesse, og så gjorde det ikke så meget, at han ikke nåede så langt med motiverne, som han nok ellers ville have gjort.
Tid og hjerterum blev der også til, at den kunstintereserede Eva fik lov til at afprøve sine evner på det store lærred. –Mal hvad du vil, Eva. DU kan ikke gøre noget galt, som Lindberg opmuntrende sagde.
Se flere billeder her fra fra Erik Lindbergs besøg – klik på dem for at se dem i stort format
En lille video, der viser et glimt af Lindbergs sprudlende energi …
