John Nielsen succes på Tunø

Fuldt hus var der i Tunø skoles gymnastiksal, da racerkører- og kommentator John Nielsen holdt foredrag om hans lange liv i toppen af dansk og internationalt racersport.
Han bekræftede sit ry som at meget dygtig fortæller, der fangede sit publikum i næsten to timer med anekdoter og fakta om livet på racerbanerne.
Det var Tunø Kunst Kultur, der stod bag arrangementet, der var kommet i stand gennem tunboen René Nyvang, der i flere år lavede mad til John Nielsen og Essex-teamet på LeMans.
20 LeMans-løb blev det til, her under en vinderpokal og flere optrædender på podiet. Og i flere andre sportsvognsklasser stod han øverst adskillige gange.
Den store ambition om et fast Formel 1 sæde blev dog aldrig opfyldt, selv om det var tæt på. Men en alt for kort demonstrationskørsel i en ægte Renault-formel1-bil på Jyllands Ringen har han alligvel på cv-et: Efter få omgange tog kraftdjævlen magten fra ham, han bragede ind i muren og ødelagde bilen. Det var ikke hans stolteste dag, fremgik det.
Uheld og ulykker er en del af en racerkøres tilværelse. John Nielsen har prøvet at sidde i en racer, der svævede 16-18 meter op i luften og landede 320 meter væk. Han er kommet alvorligt til skade med flere måneder i kørestole og stål monteret i hoften til følge.
Tilhørende fik forklaret om de stærke g-kræfter, racerkørere udsættes for, når de accellererer, bremser og svinger. 60-70 kilos pres er der på kørerens hoved – der skal holdes lige – når farten er i top.
Han gav også et indblik i sportens helt ekstreme økonomi. I 2020 investerede Mercedes knap tre milliarder kroner i deres Formel-1 deltagelse, men for at stille holdene mere lige, er der nu indført en maksimumgrænse på 145 mill. dollars svarende til lidt under en milliard danske kroner.
Aflønningen af en Formel-1 kører ligger en del over den danske mindstelønsbeløb. Der er store variationer, men udgangsbeløbet for en såkaldt gennemsnitskører ligger ikke under fire-fem mill. danske kroner årligt, mener han.
Selv fik han en del år siden ca en million kr for at gennemføre et enkelt løb, og det var ikke så ringe endda.
John Nielsen er i dag 66 år, og det er en del år siden, han kørte sit sidste racerløb.

Det var nedsat syn, der satte en stopper for karrieren, men den dybe kærlighed til sporten plejer han nu som anset Formel-1 kommentator og som rådgiver.
Ud over at høre foredrag havde tilhørerne mulighed for køre racerløb i en semi-professionel simulator, som Racingroom Silkeborg, havde stillet til rådighed. Prøvekørslerne med en oplevelse af fræse af stede med 300 km i timen på racerbanen var et tilløbsstykke. Der viste sig flere talenter, men endnu flere havde mere flair for at banke racerbilen ind i barrieren..
Da der var ledig køretid til overs i simulatoren under foredraget fik også Tunøs børn i alle aldre chance ved rattet til stor glæde og underholdning for de små testkørere.