Kontant afregning til svindlere og plattenslagere
Er du en lyssky forretningsmand, der lever og profiterer på lovens udkant eller en større eller mindre selskab, der bevidst eller ubevidst ikke lever op til de løfter, kunderne er blevet lovet, så er bliver du sikkert ikke særlig glad, hvis du får besøg af Jacob.
Især ikke, hvis det er den Jacob, der hedder Kragelund til efternavn og har en mikrofon i hånden med DR’s logo på og navnet Kontant.
Jacob Kragelund har gennem flere år gjort plattenslagere og svindlere herostratisk berømte på DR1 med sine grundigt researcede Kontant-udsendelser.
Det er netop derfor, at Tunø Kunst Kultur ar inviteret Jacob til Tunø den 14. februar, hvor han vil fortælle om, hvordan det foregår, når han jagter plattenslagere og svindlere.
Om foredraget skriver han selv:
”Hvordan foregår det, når Jacob Kragelund jagter skurkene i DRs populære TV-program “Kontant”?
Plattenslagere med flosset moral svindler i alle afkroge af Danmark. Med udspekulerede metoder bedrager de helt almindelige danskere. Men i DRs hårdtslående forbrugerprogram Kontant bliver bagmændene stillet til regnskab af tv-vært Jacob Kragelund.
Kom med bag om det populære tv-program i dette underholdende foredrag, hvor Jacob Kragelund vil løfte sløret for, hvordan historierne bliver til, og hvordan det lykkes at afsløre Danmarks mest samvittighedsløse svindlere.
Hør om de personlige overvejelser og hvordan man forbereder sig til en konfrontation, der kan ende med at blive ubehagelig.
I dette foredrag kan publikum glæde sig til en masse tv-klip og få indblik i nogle af de historier, der aldrig bliver fortalt på skærmen.”
Foredraget holdes den 24. februar kl 13 i Tunø Forsamlingshus. Arrangementet er gratis for medlemmer af TKK – andre må hoste op med 30 kr.