Male-kursus i Vandtanken
Rigtig mange talentfulde børn har de seneste par dage benyttet lejligheden til at lære mere om og øve sig i billedkunst, da de har udnyttet Tunø Kunst og Kulturs tilbud om at møde op i Vandtanken og få hjælp af den erfarne billedkunstner Peder Nors.
–Børnene har vist meget stor entusiasme, siger Peder Nors, der også har hygget sig med børnene.
–Der har været rigtig mange både dygtige og talentfulde i mellem, siger Nors, som indledningsvis har fortalt om farver, komposition og teknikker, som hører billedkunsten til.
Onsdag var det bl.a. Hugo, der havde gang i blyant og pensel, ligesom Falk og Felix og trekløveret Liva, Frida og Ida-Marie.
Kurset fortsætter torsdag – nok med nye talenter – og hvem ved, om der engang bliver rift om de vordende kunstneres første produkter.